
Et bæredygtigt DNA
FLAPH er et dansk brand, hvor bæredygtighed er i centrum, for alt hvad vi gør.
Vores mission har været klar fra start. Vi vil inspirere forbrugerne til at købe mindre tøj - af bedre kvalitet - og bruge det mere og længere. Derfor har vi skabt en bæredygtig og alsidig garderobe bestående af tidløse designs i kompromisløs kvalitet, så de kan bruges igen og igen.
Vi insisterer på at udfordre konventionelle produktionsmetoder og sætter barren for bæredygtig udvikling højt. Vi tror på, at store forandringer starter i det små, og vi alle kan bidrage positivt til at sikre vores planet til fremtidige generationer. Hos FLAPH finder du ingen sæsonbestemte kollektioner, ligesom vi heller ikke følger gængse kommercielle kampagner, af den simple årsag, at vi ikke ønsker at opfordre til overforbrug.
I stedet vil vi prædike vores mantra - WEAR IT, WEAR IT AGAIN.
Det beskidte problem
Forblændet af prangende kampagner køber vi mere end nogensinde før, selvom det i virkeligheden er mindre, vi har brug for. Modeindustrien, der er verdens næstmest forurenende industri, kredser sig om konstant nye trends og kollektioner. Overforbrug og dårlig kvalitet resulterer i fyldte garderober med for meget tøj, der bliver brugt for lidt. På samme tid bliver det, der svarer til en fyldt lastbil med tøj og tekstiler, deponeret eller brændt hvert sekund.
Vi er nødt til at ændre måden vi producerer og forbruger tøj på. Vi er nødt til at tage ansvar. Og vi er nødt til at handle for at sikre planetens overlevelse. Det er indiskutabelt.
FLAPH vil inspirere alle til at sætte høje krav til bæredygtig udvikling. Tjek hvor og hvordan dit tøj er produceret. Gå altid efter kvalitet og bæredygtige materialer. Kig efter officielle mærkninger og certificeringer for at støtte bæredygtige og ansvarlige tiltag.

Mission Possible
Vi ønsker, at det vi gør, kan være med at at skubbe til morgendagens dagsorden og vi tror på, at vi som ansvarlig virksomhed, er med til at skabe en bedre og grønnere verden. Grundstenene i vores mission er responsibility, transparency & awareness. De udgør en kontinuerlig drivkraft til konstant at forbedre os og opsøge nye innovative løsninger - med andre ord, ingen status quo.

Responsibility
Alle vores produkter er skabt med ydmyghed og respekt for vores planet og dens indbyggere. Vi gør os umage og stiller høje krav til social- og miljømæssig ansvarlighed i hele vores værdikæde.

Transparency
For os handler transparens om åbenhed og ærlighed. Vi ved at den globale tekstil- og modeindustri kan være kompleks og vanskelig at gennemskue, derfor arbejder vi kontinuerligt med at forbedre gennemsigtigheden i vores forretningsmodel.

Awareness
Vi ønsker at inspirere forbrugeren og branchen til at stille højere krav til bæredygtig udvikling. Vi går forrest og viser, at det er muligt at forene bæredygtig og ansvarlig produktion med produkter i kompromisløs kvalitet.
produceret i eu
Hele vores produktion er samlet i Europa, og vi følger derfor EU’s lovgivning om retfærdig og etisk arbejdskraft såvel som deres krav til brug af kemikalier. Derudover bærer størstedelen af vores produkter yderligere certificeringer, som stiller strengere krav til miljø, bæredygtighed og social ansvarlighed.
Vi mener, at du har ret til at vide, hvor og hvordan dit tøj er produceret og vi tror på, at transparens er et vigtigt skridt på vejen mod en mere bæredygtig branche. Jo mere vi lærer, jo mere vi deler, desto mere velbegrundede valg kan vi træffe.
Se vores materiale- og producentliste

TIER 4
Udvinding af
råmaterialer

TIER 3
Bearbejdning af
råmaterialer

TIER 2
Materiale-
produktion

TIER 1
Tekstil-
producenter
